En ny investeringsmulighed for private investorer

I en udviklende global økonomi søger investorer konstant efter nye profitable investeringsmuligheder, der kan berige deres eksisterende investeringsportefølje og blive en gylden mulighed for dem til at styrke kapital og afkast. En niche, der har vundet stigende opmærksomhed og indpas, er investeringer i private equity gennem venturefonde. Rådet for Afkastforventninger vurderer investeringer i private equity som havende det højest mulige afkast over en ti-årig periode på 9,8 %.(1)

Dansk Design Invest er en private equity-fond, der giver professionelle og semi-professionelle mulighed for at investere i danske design- og livsstilsbrands, hvis hovedfokus er på ansvarlig produktion, digital transformation samt tilpasning til nye livsstils- og forbrugsmønstre.

 

Ansvarlig produktion – en vej til bæredygtig vækst

Dansk design er globalt anerkendt for sin formgivende æstetik, fokus på funktionalitet og en søgen efter det bæredygtige og solide håndværk, der holder i generationer. Investeringer i virksomheder, der prioriterer sidstnævnte og en ansvarlig produktion, er ikke blot etisk den rette vej at gå, men også økonomisk fornuftigt. Disse virksomheder er ofte bedre rustet til at navigere i fremtidens marked, da forbrugerne i stigende grad foretrækker bæredygtige produkter (2). For private investorer betyder det et potentiale for højere afkast på lang sigt, da disse virksomheder kan opnå en stærkere markedsposition og kundeloyalitet.

Opbevarings- og sortingsbokse i genanvendt plast fra ReCollector

 

Digital transformation og automatisering – fremtidens konkurrencefordel

Digitalisering har revolutioneret alle industrier, og den danske design- og livsstilsbranche er ingen undtagelse. Virksomheder, der omfavner digital transformation og automatisering, har muligheden for at opnå betydelige effektivitetsforbedringer og omkostningsbesparelser blandt andet ved at adoptere avancerede teknologier som kunstig intelligens, maskinlæring og automatiserede produktionsprocesser. For investorer betyder det en investering i virksomheder med potentiale til at skalere hurtigt og effektivt, hvilket kan føre til øget afkast indenfor en forholdsvis kort tidsramme.

App til sporing af produktets livscyklus fra Wehler’s

 

Nye livs- og forbrugsmønstre – en katalysator for innovation

Samfundets skiftende livs- og forbrugsmønstre skaber nye markeder og muligheder. Den danske design- og livsstilsbranche står i en unik position til at udnytte og tappe ind i de nye virkeligheder, der opstår, i særdeleshed fordi branchen i sin essens i høj grad arbejder med innovation og kreativitet og derfor lettere kan tilpasse sig og finde nye veje at gå, der passer til samtidens forbruger. Investeringer i private equity indenfor dette felt giver investorer mulighed for at være en del af næste generations succesvirksomheder, der både taler ind i og er med til at forme fremtidens forbrug og produkter.

Plauborg Furniture tilbyder speciallavede, høj kvalitets snedkermøbler, produceret på bestilling i Danmark.

 

Fordele ved private equity i investeringsstrategien

Inklusion af private equity i private investorers portefølje rummer potentielt flere lukrative fordele. Først og fremmest giver det adgang til investeringer i private virksomheder, der ofte er mindre følsomme overfor markedsudsving end offentlig handlede virksomheder. Dernæst tilbyder denne type investeringer diversificering, da disse investeringer ofte har lav korrelation med traditionelle aktie- og obligationsmarkeder. Endelig giver det også investorer mulighed for at bidrage direkte til vækst og innovation i den eller de sektorer, de er passionerede omkring.

 

Risikostyring i private equity-investeringer

Selvom potentialet for højere afkast er tiltalende, er det vigtigt at pointere og anerkende de risici, der følger med private equity-investeringer. Disse investeringer er typisk mindre likvide, hvilket betyder, at midlerne kan være bundet over en længere periode. Desuden er succesen af sådanne investeringer ofte også tilknyttet til ledelsens og virksomhedens evne til at navigere i et konkurrencepræget landskab. For at minimere risici anbefales det, at private investorer spreder deres investeringer indenfor private equity og grundigt undersøger de venturefonde og virksomheder, som de overvejer at investere i. Dette kan inkludere dybdegående indsigt i ledelsesteamets baggrund og erfaring samt tidligere resultater, virksomhedens forretningsmodel og markedspotentiale, samt den generelle økonomiske situation.

Som privat investor, der overvejer at inkludere private equity til sin portefølje, er det vigtigt at have en klar forståelse af både de potentielle fordele og risici denne investeringstype indeholder. Ved at sætte sig ind i markedet og virksomhederne kan investorer lukrere på markedets nye potentiale - private equity-investeringer - og ikke blot opnå diversificering og potentiale for højere afkast, men også spille en aktiv rolle i at fremme innovation og bæredygtighed indenfor dansk design og livsstil.

 

Næste
Næste

Fremtiden for danske design- og livsstilsprodukter – udfordringer og muligheder